Retningslinjer for offentliggørelse af billeder og video i Kulturskolen
Ringkøbing-Skjern Kommune, og dermed også kulturskolen, har følgende retningslinjer for offentliggørelse af billeder og videoer af genkendelige personer.
Hvis du tidligere ved tilmelding til Kulturskolen har givet samtykke til offentliggørelse af billeder og videoer, så er dette samtykke dermed ikke længere gældende.
Fremover har kulturskolen i mange tilfælde lov til at offentliggøre billeder og videoer uden at skulle indhente samtykke. Hvis et billede eller video har til formål at vise kulturskolens virke og dermed er i samfundets interesse, skal der ikke indhentes samtykke.
Billeder og videoer vil kunne blive offentliggjort følgende steder:
På kulturskolens hjemmeside
På kulturskolens facebookside
På kulturskolens instagramkonto
På kulturskolens youtubekanal
På kulturskolens infoskærme
Billeder/videoer, der på nogen måde kan udstille eller virker krænkende, vil IKKE blive offentliggjort. Vi anvender heller ikke dine billeder i kommerciel sammenhæng eller videregiver til andre, der måtte gøre dette.
Ovenstående betyder at intet er ændret i forhold til kulturskolens brug af billeder og videoer. Det er stadig kun samme type billeder og samme sted vi offentliggør dem. Forskellen er blot, at vi ikke skal indhente dit samtykke hertil.
Kulturskolen har besluttet at der fremadrettet slettes billeder og videoer løbende således, at der ikke er gemt et større billedarkiv.
Gå til kommunens emneside om politik for offentligørelse af billeder. Vælg underpunktet: Politik for offentliggørelse af billeder.
Gå til Ringkøbing-Skjern Kommunes emneside om dine rettigheder i databeskyttelsesforordningen
Forældre, der ønsker at tage video og fotos i undervisningen
Hvis forældre er med til deres barns undervisning og ønsker at tage fotos eller optage videoklip, skal det aftales med underviseren først. Det er ikke tilladt at filme/fotografere uden at man har en gensidig aftale.
Har du spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at kontakte Kulturskolen