{{EmailMessaging:Email.PreHeader}}
topbillede kulturskolen med 2 børn

Nyt fra Kulturskolen marts 2023

Foråret er lige om hjørnet selv om temperaturen stadig er til den kolde side. I Kulturskolen er det altid muligt at få varmen ved godt samvær og kreativitet i mange afskygninger.

Dette nyhedsbrev indeholder seneste nyt om:

  • Kultoons – den store fællesforestilling
  • Det store truut – kalder alle messingblæsere i RKSK
  • Sangdag med børnehaver
  • Sommerskoler i Kulturskolen
  • Kombarmædo
  • Status på projekt Kultur & Sundhed 

krydret med dejlige billeder fra balletforestillingen Askepot.


Kultoons

Årets store fællesforestilling har vi døbt ”Kultoons”. Vi rejser rundt i animationens verden til tegneserier, tegnefilm og animationsspil. Der er oplevelser for øre og øje, og elever og lærere glæder sig til at præsentere forestillingen for publikum den 30. marts kl. 18.00 i Ringkøbing-Skjern Kulturcenter, Hal 1. Billetter koster 60 kr. for voksne og 30 kr. for børn. Der er mulighed for at tilkøbe madbilletter til fællesspisning inden forestillingen. 
 

Det store truut – kalder alle messingblæsere i RKSK

Spiller du et messinginstrument, eller har du et messinginstrument liggende hjemme i skuffen, laden eller på loftet, så få det støvet af og kom med til et par aftener med ren messingmusik. Kulturskolen Ringkøbing-Skjern synes det kunne være fantastisk at se, hvor mange messingblæsere der er i kommunen. Lad os samles til et par uformelle aftener med spillehygge, god musik, og mulighed for at stifte bekendtskab med andre messingblæsere.

Her er du velkommen uafhængig om du øver hver dag, eller om du spiller en gang i året eller ikke har spillet i meget lang tid. Vi finder musik der passer alle niveauer. Det eneste krav vi stiller er, at du har kendskab til noder.

Kulturskolen arrangerer messingaften:

Mandag: 24.04 kl. 18.00 - 20.00 - Ringkøbing-Skjern Kulturcenter, Kramp Scenen.
 

Kombarmædo

Den 8. marts startede vi et nyt orkester for dem der IKKE har spillet før – eller dem der vil kaste sig ud i et nyt instrument. Orkesteret henvender sig til voksne og orkesteret øver hver onsdag kl. 16.30-18.00 på Kulturskolen, Ranunkelvej 11 i Skjern. Der er stadig få ledige pladser, hvis du eller en du kender har lyst at være med.
Forløbet er på 10 uger og kampagneprisen er 499 kr. + adm. gebyr på 50 kr. Instrumenter kan lånes på Kulturskolen. Planen er at orkestret skal køre både i forår og efterår. 
 

Sangdag med kommunens børnehaver

Fredag den 14. april kl. 14.00-15.00 i Ringkøbing-Skjern Kulturcenter kan du opleve Ringkøbing-Skjerns største børnekor. Førskolebørnene har i deres institutioner øvet forskellige sange og alle mødes så den 14. april og giver koncert akkompagneret af et band fra Kulturskolen.

Børnehavernes Forårskoncert afholdes i år for allerførste gang i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Dagtilbud og Kulturskolen har samarbejdet om arrangementet. Ønsket er at give dagtilbudsbørnene og deres forældre, søskende og pårørende en unik koncertoplevelse. Der er på nuværende tidspunkt tilmeldt ca. 175 børn fra forskellige institutioner i kommunen.

Sommerskoler i Kulturskolen

Så er sommerskolerne åbne for tilmelding. Der er sommerskoler i uge 26, 27 og 32. I år tilbyder vi hele syv forskellige sommerskoler. I år har vi Film Camp, DanseBALLADEN, Balletsommerskole, Kreativ billedskole, Keramiksommerskole, Band Camp og E-musik & band. Du kan finde alle tilbuddene i vores sommerskolefolder. Vi havde en håndfuld dejlige sommerskoler i 2022 og glæder os til at holde sommerskoler i 2023.


Status på projekt Kultur & Sundhed

I projektarbejdet med udvikling af initiativer med et sundhedsfremmende og forebyggende arbejde er der siden opstart sendt to fondsansøgninger afsted til hhv. Statens Kunstfond og Region Midtjyllands Kulturudviklingspulje, som vi nu afventer svar fra. Overordnet set er omdrejningspunktet i de to ansøgninger at udbrede arbejdet med kunst og kultur i kommunens folke- og friskoler.

Herudover arbejder vi på at skabe et samarbejde mellem to SFO-tilbud i Ringkøbing og to plejecentre ift. et leg- og musiktilbud på tværs af generationer.


Tak fordi du læste med. Vi vil løbende holde abonnenterne af nyhedsbrevet orienteret om hvad der foregår i Kulturskolen Ringkøbing-Skjern. Og vi modtager gerne dine input til indhold. Kontakt kommunikationsmedarbejder Line Skov Randrup på mail: line.randrup@rksk.dk


Mange kulturelle hilsener,

Kulturskolen Ringkøbing-Skjern

 

 

 
Kulturskolen logo

Kontakt Kulturskolen

Rindumvej 1
6950 Ringkøbing
Ranunkelvej 11
6900 Skjern

Ring til os: 99741389 / 99742555
kulturskolen@rksk.dk


Denne e-mail er sendt til: {{EmailMessaging:Recipient.Name}} ({{EmailMessaging:Recipient.Email}})