
Kalder alle messingblæsere!
Tilmeldingsformular er nederst på siden
Spiller du et messinginstrument, eller har du et messinginstrument liggende hjemme i skuffen, laden eller på loftet, så få det støvet af og kom med til et par aftener med ren messingmusik. Hvis dit mundstykke har sat sig fast kan vi også hjælpe med at få det løsnet ;-)
Kulturskolen Ringkøbing-Skjern synes det kunne være fantastisk at se, hvor mange messingblæsere der er i kommunen. Lad os samles til et par uformelle aftener med spillehygge, god musik, og mulighed for at stifte bekendtskab med andre messingblæsere.
Her er du velkommen uafhængig om du øver hver dag, eller om du spiller en gang i året eller ikke har spillet i meget lang tid. Vi finder musik der passer alle niveauer. Det eneste krav vi stiller er, at du har kendskab til noder.
Kulturskolen arrangerer to messingaftener:
Mandag: 20.03 kl. 18.00 - 19.30 - Spillestedet Generator, Ringkøbing.
Mandag: 24.04 kl. 18.00 - 20.00 - Ringkøbing-Skjern Kulturcenter, Kramp Scenen.
Program:
18.00 - 18.45 Velkommen, vi varmer op og prøver forskellig musik
18.45 - 19.00 Pause/Kaffe
19.00 - 19.30 Vi fortsætter med at spille
Du er velkommen til at deltage begge dage, eller kun en.
Tilmelding i formularen herunder:
Vi glæder os til at se dig til spillehygge!
PS: Det er gratis at deltage
Har du spørgsmål kan du kontakte messinglærer Therese Iversen på mail: ther3123[mail]skoler.rksk.dk. Therese har været messinglærer i Kulturskolen Ringkøbing-Skjern siden 2019. Hun har en uddannelse i musikpædagogik fra Universitetet i Stavanger og en kandidat i orkestermusik fra Det Jyske Musikkonservatorium. Therese er fra Norge, men har boet og arbejdet i Danmark i snart 10 år. Therese underviser også i Varde Musik og Billedskole og Skanderborg Kulturskole, og arbejder desuden også som freelance musiker og er tit ude og spiller koncerter med forskellige ensembler og orkestre.